Hvornår skal hesten have dækken på?

Jeg læste dette på Stald Kiels hjemmeside for nogle uger siden, og synes virkelig det er værd at tænke over! Jeg har gjort skriften rød, de steder jeg synes der står noget ekstra vigtigt. Tag nu at læs det, hvis din hest går med dækken, eller du overvejer det :-)

Hvornår skal hesten have dækken på?

af Anne Mette Holm Halvorsen

Går din hest med dækken? Når ejeren fryser, får hesten dækken på. Men hvilke faktorer skal man overveje, før man lægger et dækken på sin hest? Og hvilket dækken skal man vælge?

Vi har spurgt forskellige, hvad de mener om emnet, og som det så ofte er tilfældet, hersker der langt fra enighed på området. I sidste ende må man selv bedømme, hvilke behov ens hest eventuelt har for at gå med dækken, men der er mange gode råd at hente i artiklerne som en hjælp til at vælge rigtigt.
Hesten har et naturligt forsvar mod kulde. Den regulerer selv temperaturen i huden alt efter, om det er varmt eller koldt. Når den ryster i kulden, er det for at skabe større blodcirkulation i huden, men er det fair at lade hesten fryse så meget, at den er nødt til det? Læs temaet her og bliv klogere på de forskellige aspekter, så du kan træffe den bedste beslutning for din hest.

DYRLÆGEN: HESTEN ER IKKE EN PYNTEDUKKE
Heste er ikke påklædningsdukker. Dyrlæge Barbara Güngerich maner til eftertanke omkring brugen af dækkener og bryder sig ikke om tendensen til at lægge dækkener på heste uden nøje overvejelse.
Barbara Güngerich er ikke i tvivl :«Hesten er skabt til at være ude.« Hvis man kan undgå det, bør man lade være med at lægge dækken på sin hest. Når den blot har plads nok at røre sig på, vil den kunne holde varmen. »Det kan selvfølgelig blive problematisk, hvis det blæser meget, men ellers bliver heste faktisk ikke våde i bunden, selvom det regner en hel del.« Heste ryster for at øge blodcirkulationen i huden på samme måde som mennesker.
»Det skærer mig i hjertet, når jeg ser føl og åringer gå med dækken. Det er synd. Man indskrænker deres bevægelsesfrihed helt enormt, og alligevel kan man nu få særlige føldækkener.«
Der er også risikoen for skader især med de helt unge, som kan hænge fast i snorene og nogle gange ender med at have dækkenet hængende mere eller mindre halvvejs på.
»Heste kan gå ude i frostgrader på minus 10 og minus 20 grader uden problemer. Når de bare er vant til det og har den naturlige pels.«

Klippede heste

»Hvis man tager hestene ud af den naturlige rytme ved at klippe dem, er det selvfølgelig en anden sag. I så fald er det fornuftigt at lægge dækken på i stedet for den naturlige beskyttelse, man har fjernet. Man kan jo ikke bare tage tøjet af hesten og forvente, at den klarer sig. Hvis en ridehest får en meget tyk vinterpels, kan det være acceptabelt at lægge et overgangsdækken på for at forhindre det, så den ikke sveder unødigt meget.«

Dækkener på de varme dage

Barbara Güngerich er kommet ud til heste, der har stået helt skumsvedt, fordi deres ejere har givet dem dækken på i sommervarmen. »Ejeren går selv rundt i shorts, men hun har lagt et overgangsdækken på hesten, fordi der er lovet nogle mindre byger senere på dagen.« Det er en helt misforstået måde at bruge et dækken på.

Generer altid hesten

Uanset hvor godt dækkenet passer, vil det til enhver tid generere hesten i større eller mindre grad. Især de nye dækkener med hals. »Der er på alle dækkener en kant ved halsen, som strammer, når hesten spiser. Heste sænker hovedet, når de spiser, det skal de, og man skal give dem deres foder i gulvhøjde, men går de med dækken, betyder det, at kanten ved halsen strammer dem hver gang, de spiser. Når de har et dækken på, er der hele tiden noget, der niver, river osv. et eller andet sted på kroppen.« Det skal man have i tankerne, når man beslutter, om det er nødvendigt med dækken.
Barbara Güngerich har oplevet sår, skrabemærker og trykninger med halthed som følge på grund af dækkenbrug. Hesten kan til sidst blive så bange for at røre sig, fordi det gnaver, at den bevæger sig helt forkert. En unghest, hun blev kaldt ud til, holdt hovedet helt akavet og underligt, så ejeren frygtede, at den måske havde slinger. Det viste sig at skyldes gener fra et dækken. Man kan ikke altid se trykninger, men når man rører muskelgruppen, hvor dækkenet sidder til, er det tydeligt, at musklerne er meget ømme.
»Skal hesten gå med dækken, er det vigtigt, at den bliver redet eller longeret en gang dagligt uden dækken, så den kan få lov at bevæge sig frit.«

Insektdækken

Heste med allergiske hudlidelser forårsaget af insekter, såsom sommereksem, kan dog have stor gavn af et insektdækken af medicinske årsager. »Det er altid bedre at forebygge end at helbrede,« understreger Barbara Güngerich.

MAJ-BRITT CARTER: ET DÆKKEN ER ET MOBILT LÆSKUR
Heste fryser, når de ryster og står med rumpen op mod vinden. Derfor er et dækken et godt redskab, så hesten kan gå ude i længere tid.
Maj-Britt M. Carter er mest kendt som hestetræner og Monty Roberts-instruktør, men derudover har den 43-årige midtjyde en fortid med væddeløbsheste i England og en uddannelse som henholdsvis hestepasser og veterinærsygeplejerske. I dag arbejder hun med heste og ponyer af alle slags og kører sammen med sin mor, Ingrid Mikkelsen, det knabstrupperstutteri, hun også er vokset op på. Maj-Britt Carter betragter et dækken som et mobilt læskur, da det giver hendes heste mulighed for at være ude også i dårligt vejr.
»For mig er det en støtte til, at hestene kan være ude så meget som muligt. Jeg bruger ikke dækkener af kosmetiske årsager,« forklarer hun. »Jeg vil hellere have, at de står ude med et dækken på, end at de står i stalden uden. 60 procent af hestene fryser, når det regner, og det synes jeg ikke er fair over for hestene, selvom de naturligvis overlever det uden at blive syge.«
Men holder hestene ikke blodcirkulationen i gang ved at ryste, så de dermed kan holde varmen? »Jo, men de skal være kolde for at ryste. Det er kroppens måde at reagere på kulde. Når man ser dem stå med rumpen op mod vinden og skutte sig, er det, fordi de fryser.« Hvis hestene ikke har mulighed for selv at søge ly, er det derfor mere fair at give dem et dækken på, siger hun.
»Man skal dog tænke sig om, før man vælger at bruge dækken - eller at lade være. Man skal ikke bare gøre det, fordi naboen gør det, eller fordi det ser pænt ud. Men det er et godt redskab, hvis man bruger det fornuftigt.«

Mere arbejde ved at bruge dækken

Man skal ikke give hesten dækken på for at slippe for at strigle og ordne den. Tværtimod giver det et større arbejde, fordi man i højere grad end ellers skal holde pelsen ren og pæn for at undgå hudproblemer. Den skal derfor strigles bedre, end hvis den går uden dækken. Har dækkenet nyloninderside i stedet for bomuld, bliver pelsen mere nusset, hvilket kræver endnu mere pleje.
»Dækkenet skal af i hvert fald én gang hver eneste dag,« fortæller den erfarne hestetræner. Hun anbefaler et letvægtsdækken, åndbart og vandtæt, hvis hesten skal have det samme dækken på hele døgnet, som det ofte er tilfældet med heste, der er opstaldet ude.
Det er problematisk, hvis hesten står et sted, hvor man tager den fra en varm stald og sætter den ud på en kold fold uden dækken. »Det svarer til, at du bliver sat udenfor i din pyjamas om morgenen. Det vil ikke være særligt rart.«

Svedte heste med vinterpels

»Jeg hører ofte, at heste med tyk pels, måske især islændere, bliver redet, så de kommer til at svede, og så sætter man dem ind med et fleecedækken på, mens de tørrer. Men hvis man rider kl. 16 eller senere, som mange er nødt til på grund af arbejde, lader hesten stå bundet i et par timer bagefter med noget halm, mens den tørrer, og så sætter den ud i nattens mulm og mørke bagefter, er det usundt for den. En hest tørrer heller ikke særligt hurtigt, når det er koldt, så den står kold og våd længe, også selvom den har et fleecedækken på.«
Hvis man ikke vil give sin hest dækken på, og den får en stor vinterpels, må man derfor undlade at ride hesten, så den bliver svedt. Det er et valg, man må træffe.

Topatlet med uldsweater

Hvis en hest arbejder rigtig hårdt, bør den have dækken på i det daglige og få klippet pelsen, hvis det er nødvendigt. »Man ser aldrig en topatlet træne med en uldsweater på. Ja, hesten kan tørre bagefter, men det er ikke fair, at den skal arbejde hårdt med stor vinterpels. Det kan man ikke forlange af den.« Maj-Britt Carter understreger, at hun her taler om topkonkurrenceheste og væddeløbsheste, ikke om hobbyheste, der rider rundt på en ridebane i en times tid hver dag.

FORHANDLEREN: SOM UDGANGSPUNKT ER DÆKKEN IKKE NØDVENDIGT
Pelsen er det bedste dækken, der findes. Lægger man dækken på, risikerer man, at pelsen ikke kan rette sig, som det er naturligt, og at den derfor mister sin isolerende virkning.
De fleste giver dækken på af god vilje, men det er misforstået godhed, mener Peter Jensen fra Horse House i København. Hvis hesten ikke rides så tit, er det bedre at lade pelsen gro. »Det gælder naturligvis kun, hvis der er tale om motionsridning, ikke ved hård konkurrencetræning. Det er bare synd, at det, der er godt for tophestene, smitter af på pasningen af motionsheste. De har et helt andet liv, og det svarer til, at man sammenligner os almindelige mennesker med topatleter.«
»Dækkener er mest for rytterens skyld,« siger Peter Jensen. »Mange synes, det er grimt, når hesten er langhåret, og den bliver også mere pladret. Det giver ekstra arbejde med at strigle den. Skal den trænes hårdt, bliver den svedt, hvis den har vinterpels, og derefter bliver den kold. Der kan derfor være fornuft i at holde vinterpelsen nede hos deciderede konkurrenceheste. Man kan undgå at klippe hesten om vinteren ved at lægge et dækken på allerede om efteråret, så den ikke sætter vinterpels.«
To til tre dækkener på en hest er ikke godt. Udover at det giver et virvar af snore, ødelægger man også dækkenets funktion fuldstændigt. Et godt vinterdækken er langt bedre, og i 99 procent af tilfældene er det også nok.

Svært at vælge det rigtige dækken

»Det er optimalt at have et tyndere stalddækken og et tykkere folddækken. Det er bare sjældent muligt, da de fleste heste står på en pension, hvor man ikke har tid til at skifte dækkener, når man lukker ud og ind. Derfor er det vigtigt, at man vælger et åndbart dækken, så hesten kan have det behageligt både ude og inde.« Mange stalde er for varme, og det gør det ikke lettere at vælge det rigtige dækken til hele døgnet.
Den største forskel mellem dyre og billige dækkener er, at de dyrere for det meste har en større åndbarhed og styrke. Hvis hesten står med det døgnet rundt, er det vigtigt, at dækkenet har et svedtransporterende for. Nylon er derfor ikke godt i sådan en situation.

Køb ikke for store dækkener

»Mange bliver overrasket over, at overgangsdækkener og regndækkener er næsten lige så dyre som vinterdækkener. Det skyldes, at åndbarheden er ekstra vigtig, da der ikke er et for til at suge fugten. Et dækken, der ikke er åndbart, bliver fugtigt indefra på grund af kondensvand fra hesten.«
Det kan være aktuelt at bruge et skridtdækken, ridedækken eller nyredækken, hvis man har klippet hesten, eller hvis den skal ud i koldt vejr efter træning, hvor den er blevet svedt. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis man rider ud i terrænet på vej hjem fra ridehuset. Her må man bruge sin sunde fornuft. Hvad ville man gøre, hvis man selv havde dyrket sport og skulle ud? »Mange dækkener er lavet efter samme principper som sportstøj til mennesker, for eksempel skitøj. Det har samme egenskaber, og man måler eksempelvis vandtæthed og åndbarhed på samme måde.«

Hestens temperaturregulation
Hvis hesten udsættes for et pludseligt og vedvarende fald i lufttemperaturen, vil dens krop forsøge at formindske varmetabet. Blodgennemstrømningen i huden nedsættes, og hudens temperatur falder. På den måde taber hesten ikke så meget varme gennem huden.
Kommer huden under frysepunktet, bliver blodgennemstrømningen i huden igen øget, således at huden varmes op.
Er kuldepåvirkningen langvarig, vil disse mekanismer blive afløst af andre. Hesten vil øge energiomsætningen ved at spise mere. Pelsen og fedtlaget i huden vokser, og hårlaget får en større isolerende virkning. Dermed nedsættes varmetabet.
Er denne temperaturregulation ikke nok for hesten, kan man overveje et dækken, men en bedre løsning vil være at give hesten mulighed for at søge læ for vejret. Det er også vigtigt at give hestene adgang til stråfoder på vinterfolden, således at de kan holde forbrændingen i gang hele dagen og dermed holde varmen bedre.