Weekend med forår!!

Andre end mig, der synes den weekend vi lige har haft, har været fantastisk???
- Her i lille hjerndrup havde vi søndag den 25. marts 2012(igår) 17 grader! Hold da op det var dejligt, og når ja, de andre dage har den såmend "bare" ligget på 5 grader :-)

Fredag havde Freja fri, da jeg var ovre ved en gammel veninde og få frokost, Freja nød sikkert en dag fri! :-)

Lørdag var jeg først ude at gå med min søsters plag Confetti. Han skal trænes til dyrskue den 2. juni i Aabenraa. Det er rigtig godt, og som altid var hen bare super at arbejde med. Men når Confetti synes det hele bliver lidt for kedeligt, så kan han godt finde på at lave nogle meget sjove overspringshandlinger, som for eksempel(i denne situation) at ligge sig ned midt i det hele. Nå, men det må man jo tage med!
Ud over et lille uheld med noget vand, gik det hele fint med ham :-) -Signe red forresten Bibi samtidig.

Jeg fik besøg af min bedste veninde Laura, som har hendes hest Toby opstaldet her på gården. Vi red lidt rundt, på banen og hyggede os, begge heste var rigtig søde :-)

Søndag valgte Laura, Signe og jeg aller at ride en tur i skoven i det skønne skønne vejr. Det var en dejlig tur i skoven! Da vi nåede tilbage til gården igen, valgte Laura og jeg, lige at tage nogle få hop, over et spring der alligevel stod på banen. Så to vi to galopturer opad alléen, og skridtede af. Derefter fik Freja lige en hurtig skylder, og blev lukket på folden, til de andre.
Og eftersom vi er begyndt at arbejde med ligge-ned træningen fulgte jeg(Dog med lidt afstand) Freja rundt på folden. Hun lagde sig hurtigt ned, for at rulle. - Jeg havde selvfølgelig mundtlig kommando på. Jeg gik roligt hen til hende og satte mig ved hende, hvor hun så lå stille.



Freja lagde sig ned for at rulle

Derefter sad Laura og jeg, os ud på folden, og nød hestene og varmen.

Vi nyder en dejlig kold Coca Cola LIGHT



Ellers alt i alt, en utrolig skøn weekend :-)

Forår, foår, forår!

Hvor er det dog bare skønt, med denne forårsforsfornemmelse!
De sidste dage er graderne kravlet opad, og det højeste vi har haft her i lille Hjerndrup er 15 grader, den næste uge siger vejrudsigten temperature helt op til 18 grader!

I dag har Freja haft en fridag. Men jeg har været på folden og hygget med hende, taget billeder og sådan lidt forskelligt - bare nydt vejret, stille og roligt! :-)

Smukke Freja :-)

Hestene smutter :-)

Freja og Bibi
- helsøskende

Guldhesten i longe

Så blev det tid til at Freja skulle i longe igen, det er ved at være rigtig længe siden! Freja har længe haft problemer med at komme ud på volten, og når hun så endelig var kommet derud, ville hun hellere tilbage til stalden, end løbe rundt på volten.
Men sådan var det slet ikke i dag, hvilket var helt utrolig dejligt, i starten var hun meget frisk, men det er jo klart. Senere blev hendes trav rigtig fin, og hun slappede mere af :-)
Så gik jeg lidt med hende rundt på banen i skridt. Derefter var det galoppen der stod for tur. Freja er aldrig rigtig blevet longeret i galop, og det er måske også en af grundene til at hun har dårlig balance i galop på volter.
Men hun klarede det så flot, min lille Guldhest! Hun var virkelig fin, og hun gjorde sig umage, det vat tydeligt at se og mærke :-)

Alt i alt, en dejlig dag!

Gåtur med Freja, og Bibi som stjerne.

Så er jeg igen tilbage på bloggen efter nogle dages pause. Jeg fik desværre aflivet min elskede hund Sargo i mandags, derfor har alt været ret hårdt, de sidste dage.
Lige et lille digt, til ære for verdens bedste hund, igennem 11 år:

"I lost a treasured friend today
The little dog who used to lay
His gentle head upon my knee
And share his silent thoughts with me.
He'll come no longer to my call,
Retrieve no more his favorite ball
A voice far greater than my own
Has called him to His golden throne.
And though my eyes are filled with tears,
I thank Him for the happy years"

- Det er aldrig sjovt at miste.. Især ikke når det er nogen man holder af. Hvil i fred Sargo<3

Sargo og jeg, den sidste dag..

Gåtur med Freja, og Bibi som stjerne

I dag var jeg så heldig, at have tidlig fri fra skole(12:35) så jeg kunne bare nå en hel masse med hestene! :-)
Vejret var bare så skønt, det blæste ikke og fuglene sang.

Jeg tog Freja ind fra folden og striglede hende godt, hun fik sin nye grime på fra Herning og så gik vi i skoven. Synes det er lidt for sjældent vi er på gåtur.

På vej ned mod skoven synes Freja alt var nyt og spændende, trods hun har været på tur i den skov i 4 år nu! Det blev til en del stop og lange pauser, men da vi først var inde i skoven, var der intet :-)

Vi trænede at hun skulle trave i mit gåtempo, noget hun godt kan have svært ved, da hun mangler balance i både trav og galop. Men det gik faktisk helt fint - det skal nok komme!

Vi mødte min far og randegraveren i skoven, Freja kunne god lide randegraveren, selvom den brummede, da der lå græs i skovlen.

På vej hjem igen var tempoet i top, hun vidste godt hvor vi nu var på vej hen. Jeg fik pludselig en lyst til at sidde mig op på hende, så jeg tog træktovet af grimen og lagde det rundt om hendes hals som en cordeo. Så red vi hjemad! :-)

Omkring klokken 15:30 kom min søster Signe og hendes bedste veninde ud, og skulle ride Bibi. Jeg havde lovet at tage billeder og videoer af dem.

Bibi har haft en lang pause på godt og vel 1½ år, men er nu tilbage i ridningen igen. Hun er blevet redet jævnligt den sidste 1½ måned, og hold da op hvor det går. Bibi er virkelig en fin hest, virkelig! Og i dag viste hun sig som en stjerne!

Camilla som ejer springponyen Linus, hjalp med at ride Bibi. Og Bibi lignede bare en million med sådan en rutineret rytter på ryggen, - så ser man pludselig hvad undervisning kan gøre!

De varmede rigtig godt op, og tog nogle spring bagefter, de kom faktisk helt op og springe 70 cm! Det var bare flot! :-)

Bibi og Signe

Bibi og Camilla

Bibi og Signe, flyvende over 70 cm

Alt i alt, en fantastisk dejlig dag :-)

Knus!

Ps. Jeg har fri 10:55 i morgen, regner med at longere Freja!

Dansk Varmblod Hingstekåring 2012

Så er jeg igen hjemme efter en fantastisk dag i Herning i går. Dagen startede allerede klokken 06:20 hvor jeg gik i stalden. Jeg fik fodret alle 4 heste, hvorefter de blev lukket på fold. Jeg mugede også ud ved Freja, og gjorde aftensmaden klar¨, så min far ikke også skulle tænke på det :-)

Vi kørte hjemmefra klokken 08:15, og ankom til Herning omkring 09:30. Det første vi gjorde var, at gå ind i hal M og se MA springning, jeg synes de fleste af rytteren sprang rigtig flot, og det så også ud til hestene nød det! Dog så jeg to heste med tungen ude af munden, det er ikke noget jeg vil tænke videre over, vi må jo håbe de ved hvad de laver, når de springer på så højt plan! :-) Tina Lund og Chubon Ravnes-Have indtog 1. pladsen, Søren Knudsen og Harry-K fik en 2. plads og på en 3. plads lå Kristian Skovrider og Sharp.

Dernæst gik der mange timer på Hest&Rytter messen. Jeg fik også købt en del:

Grime og træktov

2 "sliksten"

Rebgrime

Kombineret Trense(Mørkebrun) til Confetti

Ridehansker

Gjord 110 cm

Lammeskindspad

Jeg synes selv, at jeg fik købt rigtig mange nyttige ting, ting som jeg har brug for. Jeg har allerede i dag været ude og prøve det meste!

Jeg var også inde i staldene, ind i mellem tænker jeg, at det må være utrolig stræsende for hestene at være med i Herning, især når staldene er åbne. Men de så nu ud til at have det godt, og de fleste slappede af, og de fleste er jo også van til at være ude til store stævner.
Ridehesten havde også stand i stalden, der var jeg lige henne og kigge på nogle gamle blade! Jeg var også oppe i pressecenteret i hal F, hvor jeg fik snakket med Rikke, fra Ridehesten JUNIOR - Jeg er jo JUNIOR Ambassadør :-).

Inden de åbnede dørene op for gallashowet, fik vi lidt at spise. Og endelig kunne vi komme ind til showet. Det var første år jeg skulle se det omtalte Gallashow, og jeg synes det var virkelig godt. Noget af det der imponerede mig allermest, var helt klart Anna Krüger og hendes Border Collier. Det var så fantastisk at se et så godt samarbejde mellem hund-hest-og menneske!

Billedet her, er fundet på google, men det var sådan det foregik. Hundene hyrdede gederne rundt omkring på banen, alt efter hvad Anna bad dem om.

En anden jeg også var meget betaget af, var dressurrytteren Lisbeth Seierskilde og hendes hest Jonstrupgaardens Raneur. Hold da op! Hvor var det bare flot ridning! Jeg har læst meget om Lisbeth og Raneur, men aldrig set dem live. Jeg håber og tror virkelig, hun er et forbillede for mange unge som gamle ryttere, får det var bare så smukt! Raneur dansede hen over banen, så smukt så smukt, jeg kan ikke sige det nok! Men som i kan forstå er jeg nu blevet helt vild med det par :-)

Lisbeth Seierskilde og Jonstrupgaardens Raneur. Billedet er taget fra google.

Frederic Pignon var også inde og opvise med sine 4 hingste. Først en skimmel hingst af spansk race, dernæst to kuldsorte frieserer og en anden mørk spansk hingst. Det var meget flot, og ikke mindst et indspirenrende stykke arbejde han lavede med sine heste. Frihåndsdressur hedder det, de dansede rundt på banen uden udstyr, sammen med ham. Det er noget vi alle drømmer om, -at kunne gøre som ham! :-)

Frederic Pignon og hans to friesere. Billedet er fra google.

En skøn, skøn dag i Herning, som jeg sent vil glemme!

Knus fra Julie :-)

Skovtur med Toby og Laura

Hejsa allesammen!

I dag var jeg på en hyggelig skovtur med Toby og Laura.
Hestene var godt beskidte så vi startede med at strigle rigtig godt, og rigtig grundigt!(Strigler selvfølgelig hver dag).
Jeg lagde bare min rebgrime på Freja, og så lånte jeg Lauras Lammepad. Vi red op til lysningen, for enden af skoven, og valgte så at ride ind i selve skoven, et sted som vi faktisk aldrig havde været før! Der var bare så flot! Godt nok var der en fin lille sti vi kunne ride på, men der var stadig grene der stak ud, så vi måtte bukke os, og nærmest ligge på hestenes hals. Dog endte den fine sti, ved en lille å. Toby var sej og hoppede over på første forsøg, Freja der imod var mere nærvøs ved situationen, og ville absolut ikke over den å! Jeg prøvede nu alligevel, for ind imellem skal hun lige præsses, bare en lille smule, før det sker.
Men i dag vendte hun 180 grader og susede tilbage af stien, og jeg sad på ryggen af hende, eller for at det ikke skal være løgn, lå jeg på halsen af hende, da jeg jo ikke ville have grænene i hovedet, og da slet ikke når det hed galop!
På et tidspunkt da grænene var væk, rættede jeg mig op igen, og opdagede(til min store skræk) at der hang en tynd(Ca. 8 cm i diameter) pind ud på stien, ca. 1 meter over jorden. Jeg tænkte langt nok til, at jeg var sikker på hun ikke ville hoppe over, så jeg forberedte mig på, at hun endten ville stoppe op, eller løbe udenom.
Og hun stoppede brat op, lige foran grænen. Puha, men det var nu lidt sjovt, nu når der ikke skete noget slemt :-)

Men vi red tilbage, og skridtede i lang tid, da hestene var godt forsvedte!
De fik tæppe på, og kom ud på folden :-)

- Utrolig dejlig dag!
Og i morgen smutter jeg til Hingstekåring i Herning hele dagen, det bliver bare SÅ fedt! :-)

Hyg jer!
-Julie

Wellness dag

I dag havde jeg planlagt en rigtig "wellness dag" for Freja.
Jeg startede med at strigle hende godt og grundigt, det er jeg helt sikker på hun nød! Derefter varmede jeg noget vand, og fik hendes hale vasket, det trængte den til, og den blev rigtig fin hvid og sort igen :-)
Så ordnede jeg hendes hove, smurte dem med hovfedt. Jeg klippede også hendes man, den var efterhånden blevet meget lang, jeg klippede ca. 1-2 cm af, og det hjalp en del. I går blev dem klippet med maskinen op af siderne, eller vælter den næmt, da hendes man er så bred og kraftig som den er(Gid det var halen der var kraftig!)

Men vi hyggede os i hvert fald meget! I morgen får hun fri, da jeg skal ud og filme en lækker DV plag, det bliver også rigtig sjovt!

- Julie

Hvem er FREJA?

Freja er min fjordhest, hvis i ikke vidste det i forvejen.Men derud over er hun også en hel masse andet, end "bare min fjordhest"
Freja er også min bedste ven, og herunder vil jeg give jer et større indblik i vores historie.

Frejas mor Fanny blev kørt til bedækning ved hingsten Athos fra Stald Kiel, engang sidst i juni eller starten af juli i 2004. Fanny folede 11 måneder senere, natten til den 30. maj 2005. Det var her Freja kom til verden.

Freja 5 timer gammel

Hun blev født i Seggelund, lidt uden for Christiansfeld, ved avler/tidligere ejer Birte og Niels Jørgen.
Hun voksede op i trygge rammer, sammen med hendes helsøster Bibi(Som min søster i dag ejer), halvbror Skibber og mor Fanny.

Freja, det lille føl. Bibi, der drikker. Fanny bagved Freja og Skibber bagved Bibi.

En dag imellem 2006 og 2008, fandt ejerne Fanny død på folden, den præcise dato kender jeg desværre ikke.
Skibber blev solgt til en pige i Østjylland, så nu var der kun Bibi og Freja tilbage.
I starten af 2007 blev min mor ringet op på arbejdet af Birte, da hun laver regnskab for dem, Birte spurgte om vi ikke stod og manglede 2 søde fjordheste.
Min mor svarede, at hun godt nok havde to hestegale piger, men ingen tid til to heste.
Jeg kan huske hun fortalte det, samme dag da hun kom hjem fra arbejdet. Jeg spurgte interresseret ind; Hvad de hed, alder, køn osv. Men det havde min mor slet ikke tænkt på at spørge om, så det vidste hun desværre ikke.

Men igen i slutningen af 2007 blev min mor endnu engang ringet op af Birte. Hun spurgte ligesom sidt, om vi stadigvæk ikke manglede to fjordheste, for de kunne bare ikke komme af med dem.
Den dag var jeg og min søster oppe ved vores naboer, som netop lige havde fået deres to heste hjem. Signe modtog en SMS af min lillebror hvori der stod:
"Kom hjem, vi skal ud og se på heste til jer"
I starten troede vi han lavede sjov med os, men det viste det sig, at han ikke gjorde.
Vi kørte sammen med min hestekyndige Kusine til Seggelund og kiggede på det to heste.
Dengang var Freja 2 år og bibi var 3.

Første møde. Freja er den sure hoppe og Bibi kan man ikke se for mig(Blå hat)

Vi valgte så at komme igen nogle dage efter. Den 19. januar sad hele familien og spiste aftensmad, på et tidspunkt sagde min far: "Prøv at vend jeres tallerkner om"
Og under vores tallerkner lå der en seddel hvor der stod "Freja er nu din hest"
Jeg græd af glæde, jeg havde ønsket mig min egen hest meget meget længe, og nu havde jeg endelig fået den.

Dog gik der noget tid før vi kunne få dem(Bibi og Freja) hjem, da vi først skulle have bygget bokse og hegnet fold.
Men den 9. marts 2008 kørte min onkel og os, med traileren til Seggelund for at hete vores heste. Bibi var oppe i traileren efter 28 minutter, Freja var noget længere om det og var oppe efter 55 minutter. Men hjem, det kom de!

Så jeg fik altså Freja, da hun var 2 år gammel, i dag er hun 6 år, bliver 7 den 30. maj.

Tilridningen begyndte sommeren 2008, da hun var fyldt 3 år.
Det hele gik godt, bortset fra en uheldig episode i longen. Freja havde saddel på, og skulle for første gang havde stigbøjlerne nede, hun blev sendt ud i longen og blev så forskrækket over dem, at hun stejlede og væltede bagover - ingen kom noget til

Billederne er taget ud fra en film, jeg engang havde

Hun blev også halt, på et tidspunkt, men det har jeg ikke mærket noget til siden.
Hun blev tilredet, og jeg fik min første tur på hende:

Og det var så dengang det hele begyndte. Alt er meget anderledes nu, men der er intet jeg har fortrudt, ellers ville det ikke være det samme.

Knus fra Julie :-)

At ride "forkert" bidløst

Der bliver tit diskuteret det at ride bidløst. Jeg er hverken for eller imod, da jeg mener det er op til hest og rytter, at finde ud af hvordan de to klinger bedst sammen.
Da jeg valgte at ride bidløst på Freja var det fordi jeg ikke følte nogen ændring fra da vi havde bid i munden til vi ikke havde, hvis man snakker om at 'styre' hesten.

- De eneste tidspunkter jeg har kunnet mærke Freja var utilfreds med biddet, var når jeg red med hannoveransk trense. Det var ikke noget for os, så derfor stoppede vi med det. Og ja, nu er vi så gået over til fuldstændig bidløst. Dog skal det lige siges at det kun er på Freja jeg rider uden bid, så jeg er ikke 'bidløs rytter'. Jeg rider skam med bid på andre heste. Og en anden vigtig ting der også lige skal siges er, at jeg begynder med bid igen til sommer, når vi skal starte på dressuren (-:

Da jeg første gang red uden bid, var det i den såkaldte 'hackamore', jeg købte den til hest & rytter i Herning og var utrolig stolt af mit 'første bidløse udstyr', dog havde jeg overhovedet ikke sat mig ind i hvordan man skal bruge en hackamore. Så jeg red faktisk bare rundt som om det var et bid, heldigvis red jeg ikke meget i den. - Det skal lige siges jeg har intet í mod dem der rider med hackamore, bare de ride rigtig med den, og bare den sidder rigtig på hesten, for prøv lige at se her:

<-- Dette er kraniet på en hest. Læg mærke til hvor tynd næseryggen er! Sådan havde jeg aldrig nogensinde tænkt på det før, og dengang vidste jeg heller ikke meget om hestens anatomi, hvilket jeg er blevet meget klogere på nu. I starten troede jeg ikke på dem der sagde: "Pas på når du rider med hackamore, du kan brække næseryggen på din hest." Nu må jeg sige at jeg har skiftet mening, godt nok skal der noget til, for at det kan ske, men når man kigger på billedet at kraniet, kan man godt forestille sig, at det måske alligevel ikke er så 'svært' som man troede i starten? Hackamoren sidder jo lige hen over næseryggen, og hvis man så bruger den forkert, kan det hurtigt gå helt galt... Så er hackamoren jo lige pludselig 'værre' end biddet??? (Ikke ment på den måde at biddet er slemt)

Nå, derefter red jeg så i en lang periode med bid igen. Jeg ved faktisk ikke hvad der fik mig til at hoppe over til den bidløse side, men det gjorde jeg i hvert fald i maj 2011. Jeg startede med at ride rundt i grime, da jeg ikke kunne finde den sidepull som jeg ville have nogen steder. Så jeg red i grime i ca. 1 måned før jeg endelig fandt et sted hvor jeg kunne købe den, faktisk var jeg helt på Bornholm for at købe den.. Eller, det vil sige, jeg og min familie var på ferie der (-:

Men jeg købte i hvert fald den her sidepull, og den rider jeg stadig med den dag i dag! Og jeg elsker den! Min er forret lidt ekstra under næsebåndet, så den ikke er helt så hård som en 'almindelig' sidepull.

Knus fra Julie (:

Fjordhesten - den evige skønhed

Dette er en gammelt indlæg fra min gamle blog, dog har jeg valgt at tilføje lidt nyt til den :-)

Jeg sidder tit og surfer rundt på diverse fjordhestesider inkl. www.fjordhest.no - fjordhesten Norges hjemmeside. Og her  har jeg fundet noget helt spændende! Nemlig hvilken farve man kan forvente at få, hvis man f.eks. bedækker en brunblakk hoppe med en rødblakk hingst - super spændende! I kan se skemaet lige her under:

Derud over er fjordhesten jo bare en fantastisk race, som man kun kan elske. Jeg er selv utrolig betaget af racen, og dens charme. Det er jo netop ikke bare en græsslåmaskine, faktisk kan den meget mere end en almindelig ridehest. Det er der sikkert mange meninger om, men for mig, findes der ingen bedre race end en fjordhest. :-D

På

www.fjordhest.dk - Fjordhesten Danmarks hjemmeside, står der således:

"Øjnene skal være som søerne på højfjeldet en midsommeraften: store, dybe og klare.
Halsen skal være velrejst og kæk som en forelsket ungersvend på vej til sin "jente".
Manken markeret som konturerne af fjeldet mod aftenhimlen.
Temperamentet livligt som fossen ved tøbrud, og dog godmodigt.

- Det er derfor ingen tilfældighed, at Fjordhesten har Norges natur og folk i sig. Norge med fjeld og blånende fjord, rig på natur. Stræbsom, nøjsom og udholdende."

Og hvor er det dog bare smukt skrevet!!!
Fjordhesten er min fremtid, fjordhesten vil altid være den race jeg kan se muligheder i, fjordhesten er jo bare ganske enkelt FANTASTISK!

Der er helt bestemt mange forskellige meninger om fjordhesten, gode som dårlige. Men for mig er der intet dårligt... Jeg elsker racen præcis som den er, jeg har aldrig mødt en træls fjordhest, og tror heller ikke jeg kommer til det, hvis man bare er indstillet på at det er en fjordhest så burde man ikke kunne finde nogle "forkerte" eller "dårlige" ting. Det kan jeg i hvert fald ikke..

Når jeg rider på min fjordhest Freja(f/Athos) tænker jeg stort set altid -Neeeej, hvor er min fjordhest dog bare fantastisk- Når jeg rider ture med min søster og hendes fjordhest Bibi(f/Athos) føler jeg mig "sej" Ikke sej på den måde som vi normalt kender til at være sej, men "sej" som i: "Hvor er det sejt at vi har fjordhest, hvor er det sejt at vi rider på fjordheste sammen"Jeg har også et andet eksempel: I sommers havde vi en anden fjordheste plag herhjemme, som skulle underholde vore egnen plag Confetti(f/Mastrup Zola) Og det var bare helt vildt fedt at se 4 fjordheste sammen, 4 rigtige fjordheste. Det lyder sikkert ikke af meget, men når man er vant til kun at se 3 sammen, så er der et eller andet "vildt" ved at der ligepludselig er 4.

Og her, min egen hoppe Freja(f/Athos) og hendes føl Lamhaves Zoey(f/Mastrup Zola)

Så, jeg håber i her kan se min kærlighed til denne skønne race, det er bestemt en race jeg aldrig vil slippe, jeg kan simpelthen ikke forestille mig, der ikke skulle gå en fjordhest i min baghave ;-)

Skovtur med Signe og Bibi

I dag har jeg været på en utrolig dejlig skovtur med min søster Signe og hendes fjordhest Bibi.
Det er efterhånden længe siden vi har redet sammen sidst, så det var bare skønt at være afsted sammen igen! :-)

Signe er i gang med genoptræning af Bibi, da hun har stået stille længe, så her de sidste dage har det stået mest på spring og dressur for dem, men i dag blev det lidt afveksling med en skovtur.

Vi red afted omkring klokken 4, og solen stod stadig højt på himlen, for faktisk var det et fantastisk vejr, dog med lidt blæst. På vej ned af markvejen kom min far kørene i traktoren - han var ved at jævne vejen. Vi red lidt ud på marken da hverken Bibi eller Freja er 100% trafiksikre, dog plejer der ikke at være problemer med traktore ;-)
- Det var der heller ikke i dag, de stod begge bumstille!

Ellers stod den på trav og lidt galop, primært skridt, men hyggeligt - det var det! :-)

Knus fra Julie :-)

Lykken ved at være følejer

I 2009 var jeg så heldig at få Freja ifolet med Mastrup Zola.. Jeg var lykkelig, ovenud lykkelig! I 2010 blev verdens smukkeste lille hoppeføl født, ikke bare et hoppeføl som alle andre.. nej.. et hoppeføl der ændre alt, ændrede mit syn på hesten, og fik mig til at indse hvor vigtigt der er at nyde de små øjeblikke som måske i virkeligheden slet ikke ville betyde noget?

Zoey, som jeg kaldte det lille føl blev mit et og alt i de 5 måneder, 27 dage, 7 timer og 50 minutter jeg havde med hende. Hun blev født med en fejl, højst sandsynligt en hjernefejl, en fejl der gjorde hun hverken kunne gå, stå, løbe eller die da hun blev født. Desuden havde hun også infektion i hjernen, heldigvis gik det hurtigt væk. Det var forfærdeligt at se det lille føl, ligge der helt hjælpeløs i halmen.
- Men selvom mange var uenige i min beslutning om lade hende leve, var jeg 100 % sikker på, at det her var rigtigt.

Hun lærte forholdsvis hurtigt at stå, at gå og at løbe, men aldrig at die. Derfor fik hun flaske, helt fra da hun var blot 3 timer gammel har jeg stået med hendes lille fine hoved i mine hænder, og hjulpet hende med at drikke. Hun var en fighter, en sand fighter.. Hun kæmpede virkelig for et liv her på jorden, hun oplevede så meget, at man skulle tro hun vidste det hele ville ende.
Hun fik aldrig sneen at se.. Jeg ved hun ville have elsket den, ligesom hun elskede når det regnede.. Hun var altid så glad, det lille pus, klar på livet, klar på at gøre en forskel.

Zoey blev min hverdag, Zoey blev det individ der fik mig til at smile efter en hård dag i skolen, Zoey var hende der altid ventede på mig, og altid var der for mig.
- Derfor var det også rigtig svært, den dag i september hvor jeg tog beslutningen.. Den beslutning der ville ændre alt.
Jeg sagde farvel til Zoey den 20. oktober 2010, jeg kan huske jeg holdte hende i mine arme, hendes hoved hvilede på mit skød, og i radioen blev der spillet 'One Love' med U2..
Og 2 minutter senere var det slut. Zoey var ikke længere hos mig. Eller var hun?

Jeg tænker på Zoey hver eneste dag, og har gjort det siden jeg sagde farvel for ca. 10 måneder siden. Jeg beder for hun har det godt hver eneste aften, kigger op på himlen finder stjernen jeg altid kan se, og kysser et billede af hende der hænger på væggen.
Det vil jeg blive ved med.. For altid.

Lamhaves Zoey

Og hvorfor skriver jeg så alt dette?

Lang tid efter jeg havde sagt farvel til Zoey, var jeg fast besluttet på aldrig at skulle have føl igen. Jeg var måske bange for at gennemgå det hele igen? Eller måske var jeg bange for der ville kommer en 'erstatning' for Zoey?

De sidste måneder har jeg tænkt utrolig meget over det. Jeg har tænkt på den lykke der var i, at være ude og besøge Freja på stutteriet da hun skulle ifoles. Lykken ved at se på Frejas mave, se den blive større! Lykken ved at tænke "Det er nu det sker!" Selv ventetiden savner jeg! Jeg savner lykken jeg følte den nat min mor kom ind og fortalte At nu var det sket!

Bare tanken om et føl der løber glad rundt på folden med andre føl, det den livsglæde de udstråler!

Min drøm har altid været at blive stutteriejer.. Den drøm vil jeg ikke bare smide væk.. Jeg vil fuldføre den, koste hvad det vil!

Jeg ved at der aldrig nogensinde vil komme et føl der kan erstatte Zoey.

For Zoey var unik!

Nyd tiden, de små fremgange, nyd det hele, for pludselig kan det slutte.

-          Kæmp for dine drømme!

Knus fra Julie.