Så har jeg tid til at sidde mig ned og få skrevet en
masse deltalger om stævnet i går!
Omkring klokken 12 kørte vi afsted mod Revsø,
heldigvis kun små 20 minutter fra os, så det var en dejlig kort tur! Freja gik
nemt op i traileren.
Vi havde lidt problemer med at finde et sted at få
parkeret og læsset af, men da vi havde spurgt lidt rundt omkring fandt vi ud af
det. Freja gik pænt ud af traileren og var helt rolig da hun stod dér på
stævnepladsen :-)
Vi fandt okay hurtigt deres spiltove. Freja stod ved
siden af en vallak ved navn Frej - Lidt sjovt :-)
Jeg havde forestille mig at jeg kunne binde to
træktove bagved Freja(Hun har problemer med at stå bundet) men det kunne jeg
ikke, da spiltovende var meget lave bagtil. Men Freja stod rigtig pænt og
spiste sit wraphø!
Jeg sadlede op omkring 14:35. Jeg havde min skønne
søster med som hjalp mig rigtig meget(Laura var også med, men hun skulle jo
selv ride). Der var opvarmning for dressurekvipagerne inde i ridehallen, så der
red vi ind. Freja var stadigvæk totalt afslappet, hun spændte lidt i starten
hvis der kom nogle i trav bagfra, men hun faldt hurtigt til ro!
Jeg fik skridte og travet rigtig godt, men galoppen
ville hun bare ikke :-(
Og pludselig var det os der skulle ud på banen. Vi
skridtede derom og fik forklaret reglerne.
De fortalte det var bedst hvis vi red letridning i
trav, da hesten så havde lettere ved at vise sig. Men vi startede med at
skridte. Jeg fortryder lidt jeg ikke fik en pisk med ind på banen, da jeg følte
hun bare jappede afsted, hun kunne godt have trådt lidt mere igennem ligesom
hun plejer ;-)
Men ellers var jeg meget tilfreds med skridten. Traven
var også okay, men igen kunne jeg godt have brugt pisken. Galoppen gik helt
galt, men det havde jeg også på fornemmelsen inden jeg red ind. Hun reagerede slet ikke når jeg lagde an til anspring, jeg synes elv hun har været ret god herhjemme, men lige i lørdags gik det ikke - det er også okay :-) Hun klarede jo alt det andet rigtig flot + det var vores begges første stævne!
Vi endte med at få tildelt 24 point. Det var det laveste der blev givet, og vi var 3 ekvipager der fik det. Der højeste var 33 point.
Freja fik 7 for skridt, 6 for trav og 6 for galop.
Rideligheden skulle også bedømmes, og her fik hun kun sølle 5 point.
Jeg er ret stolt over 7 tallet for skridt, for hun viser den normalt ikke ligeså godt med rytter som hun gør uden. 6 tallet i galop er jeg også glad for, der vi kun fik få galopspring på hver volte! :-)
Håber på at starte gangartsklasse igen næste år, og så se om vi har forbedret os, nu ved jeg jo hvad jeg skal arbejde med :-)
Da vi skulle til at hjem igen, havde Freja lidt sværere ved at gå op i traileren, jeg tror gerne hun ville være blevet ;-) Men det tog, lidt under 10 minutter så var hun oppe!
De blev lukket direkte ud på folden, da vi kom hjem på gården. Så kunne Laura, Melissa og jeg komme i bad, vi havde nemlig tilmeldt os rytterfesten lørdag aften. Det var rigtig hyggeligt, og vi havde det super sjovt! :-)
Det har været en kæmpe succes at have Freja med. Jeg er simpelthen så stolt af hende! Her er lige lidt billeder fra dagen:
Og en lille video er det også blevet til:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar