Hestekræfter

Her den anden dag, fik jeg tilsendt et link til Bonderøvens blog. Her læste jeg et af hans indlæg om hestene, der har en særligt plads, både på hans gård, men også i hans hjerte.

Et dyr her på gården, der fortjener et lille stykke helt for sig selv er nok heste.

På kastanjegården var de første dyr der kom til nemlig heste - Mammut og Bellis. Faktisk flyttede de to heste ind, før jeg overhovedet havde købt gården. Nærmest ved et uheld kom jeg til at købe dem af kusken, der kørte min klasse rundt til studentergilde. Derfor stod jeg pludselig med to dyr og ikke noget græs, konsekvensen blev, at jeg via gode venners hjælp fandt frem til et stykke græs, der tilfældigvis hang sammen med en gammel gård, så sidenhen blev min.

Fra barnsben har jeg altid været betaget af heste. Som ganske lille havde min far nogle store prægtige Belgier, som bare med en snor i grimen kunne trække os rundt på kælken. Som 11 årig fik jeg min egen hest, en Nordbakke. Med hende blev der en masse rideture, men jeg kom også i gang med at bruge hende som trækdyr, for det har altid været det, jeg syntes var mest interessant.

Senere da jeg boede i Norge blev det til rigtig meget arbejde med hest, især i skoven. Igen var det mest nordbakker jeg arbejdede med, og stadig i dag mindes jeg vintrene i skoven med hest, som noget af den bedste tid i mit liv.

Det er fantastisk at arbejde med hest, det er en god blanding af fysisk arbejde samtidig med, at det kræver et sundt mentalt overskud, så man hele tiden er klar til at forudse de problemer, man måtte løbe ind i.

At lære at arbejde med hest kræver tid og gode lærermestre, det er ikke noget, man bare gør. Men lærermesteren behøver ikke nødvendigvis at være et menneske. Jeg tror, den jeg har lært mest af omkring arbejde med hest, er en gammel nordbakke som stadig i dag henter tømmer ud af de nordnorske skov.

At heste skulle spille en central rolle i mit jordbrug på Kastanjegården, har altid været meningen, og det var nok også grunden til at Mammut og Bellis blev skiftet ud med en større Slesvigsk hoppe ved navnet Solveig. Mammut var størrelsesmæssig egentlig perfekt til et lille landbrug, men havde desværre ikke hovedet til det.

Jeg mener, at man stadig i dag ville kunne forsvare hest i mange forskellige sammenhænge. Ser man på energi regnskabet og bæredygtigheden er hesten en klar vinder.
Det er klart, at hesten ikke kan flettes ind i største delen af den danske landbrugsproduktion, det er for stort og skal gå for stærkt, sådan er det.

Men i en vid udstrækning af forskellige mindre sammenhænge ville hesten være velegnet. Det kunne være til radrensning af jordbær og grøntsager, skånsom skovdrift og plæneklipning i parker. Både i mark og skov er hesten med til at skåne jorden for traktose, samt i skoven begrænse de rodskader som i dag fører til store rådproblemer især i nåletræsplantager.

I parkerne er man allerede i Sverige begyndt at bruge hesten rigtig meget, de er hyggeligere for folk at møde, bedre for dem der skal slå græsset og giver en flot resultat. I parken der hører til den svenske kronprinsesses hjem, bliver græsset bl.a. slået med hest.

På Kastanjegården har vi også en traktor, og den kan vi ikke undvære, da nogle ting er lettere og bedre at ordne med den, men det er min plan, at så meget som muligt med årene skal laves med hest.