lørdag den 16. marts 2013

Smukke, smukke pony!

-Tager lige en pause fra min engelsk aflevering og skriver et langt blog-indlæg!

Jeg vågnede allerede 07:30 i morges, og jeg var frisk som en "havørn". Jeg stod op, og var i stalden omkring 08:45. Hestene fik deres morgen foder, og i mens de spiste, gik jeg ned på engen for at tjekke hegnet. Der er EN af fjordhestene der bryder ud, og får de andre til at følge med(Læs længere nede hvem det er). Men jeg tjekkede hegnet, og undrede mig, da jeg ikke kunne se noget hul, men lige pludselig kom jeg til et sted, hvor der slet ikke var noget hegn? Eller... Det lå i hvert fald på jorden. Det fik jeg lavet.
Det er mange dagen siden, de sidst har været dernede, da vi jo ikke kan lukke dem derned, hvis de slipper ud konstant. Men i dag kom de derned, da jeg jo lige havde tjekket og lavet hegnet.

Lippa, Bibi og Confetti blev lukket ud, og de løb glad ned mod engen. Freja ville vidst gerne have været med, men hun skulle lige "arbejde" lidt først ;-)
Jeg havde lige ryddet op i min dækkener og da jeg gjorde det, stødte jeg på mine transportgamacher. Freja har haft dem på én gang før, så jeg tænkte det var ved at være tid til, at hun skulle prøve det igen. Jeg har nemlig også besluttet mig for, at jeg vil begynde at bruge dem.. Hun gik ret sjovt i starten, men vænnede sig overraskende hurtigt til dem, hvorefter hun så gik helt normalt!
Så fik hun hendes (nye) hackamore på og vi red afsted mod skoven. Hun var så glad, men overhovedet ikke frisk. Vi skridtede langt det meste af turen, men travede og galoperede også lidt. Vi red en hel ny vej, som vi aldrig har redet før(Jo, det har vi, men ikke "sammenhængende"). Det er kun tredje gang vi var på "eventyr-stien"(-Navn opfundet af mig..). Det er den flotteste sti, på en meget stejl skrænt, den er allerflottest om foråret hvor det hele er grønt! Man kan ikke ride der, da grenene hænger meget lavt, så jeg hoppede af, og trak hende. Vi kom til bækken hvor hun drak i ret lang tid, det må da være dejligt at kunne drikke så friskt vand.
Vi red op og ned af nogle meget stejle bakker, så det skal nok give nogle gode muskler. På vej tilbage begyndte det at sne. Jeg vil tro klokken var omkring 10:30 eller sådan noget, så vi kunne ikke meget andet end at skridte, vinden var så hård og sneen, lige mod ansigtet.

Da vi kom tilbage fik jeg børste sneen af hende, og så tricks'ede vi lidt, indtil hun var tør(Hun kan jo ikke få dækken på hvis hun er våd). Hun nejede 2 gange (perfekt) fra ryggen og 3 gange (perfekt) fra jorden. Super flot! :-)

I morgen tror jeg, jeg vil op og træne på marken ved siden af vejen. Jeg gad godt vide om hun også kan neje deroppe, hvor der er en masse "forstyrrelser". (Det kan give mig en idé om, hvordan hun reagere på tricks "nye" steder) :-)

- Og nårh ja! Så skulle jeg lige huske at skrive hvem der er blevet kåret som den såkaldte "udbryderkonge", det er nemlig Lamhaves Confetti! Han går simpelthen UNDER hegnet, så vi skal nok have sat to tråde på, nede på engen også. Men i dag kom han altså i karantæne. Han kom op på folden, ved siden af stalden. Så kunne han ellers hygge sig der, helt alene. (Jeg tror nu han hyggede sig vældigt, med fri hø-bar og dejligt læ-sted ;-) )

Min lille stævnepony..! Ej, Freja tog det rigtig fint med transportgamacherne
på! Hun ser lidt sjov ud, bagtil på dette billede, men jeg tror det er fordi hendes
hale, er flettet. Og så er dette billeder jo også lige et bevis på at Freja er "halvt
krybbebider" (Hun krybbebider når hun lige har fået en gulerod).

Freja på "Eventyr-stien" her kigger hun lige på fårene. Der
er nemlig en stor eng med får på, lige på den "anden side".
(Har en drøm om at give den gas i galop på den eng en dag!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar